Biologisk relationel traumeterapi/siden er under udarbejdelse og ikke færdig endnu.

Jeg er optaget af de lag i nervesystemet som mangler kontakt og eller er stivnet og fastlåst. 

De lag som ikke har erfaring med at blive reguleret i kontakt til et andet menneske.  

Det autonome nervesystem

Det er den autonome del af nervesystemet, der er interessant, når vi beskæftiger os med traumer og psykologiske problematikker. Det er den del af nervesystemet, der er ubevidst og udenfor viljens kontrol, og som bl.a. styrer vores vejrtrækning, organer og vores overlevelsesimpulser. Jeg opfatter nervesystemet som bindeleddet mellem krop, sind og psyke.  Vores overlevelsesimpulser vil tage kontrollen og vi vil kunne opleve at vi bliver overfølsomme. Vi kommer til at leve i et alarmberedskab og dette alarmberedskab vil medfører en biokemi der kan komme til at påvirker vores krop i en uheldig retning. Denne biokemi/biologi vil ikke kun kunne aflæses i vores fysiske krop, men også påvirke os følelsesmæssigt, socialt og mentalt. 

I over 100 år opfattede man det autonome nervesystem som et todelt system, der veksler mellem stress og afslapning. 

Men i 1996 opdagede Stephen Porges (professor i psykiatri, hjerneforsker og leder af Brain Body Center ved Illinois Universitetet), at der findes to tilstande af ikke-stress, og at det autonome nervesystem således er tredelt:

• Det mest primitive af disse har dit udspring fra de tidligste fiskerarter (for ca. 500 mio år siden) og kaldes parasympaticus. Funktionen af dette system er immobilisering/lammelse og at bevare energi ved at sænke stofskiftet og at lukke ned for nervesystemet. 

• Det næste skridt i den evolutionære udvikling er udviklingen af det sympatiske nervesystem (kaldes sympaticus), der har udviklet sig fra krydsyrsperioden (for ca. 300 mio. år siden). Funktionen af dette system er (muskel)mobilisering og styrket handlekraft og rummer impulsen til kamp og flugt. 

• Det sidste skridt i den evolutionære udvikling er det sociale engagement, der har sit udspring for ca. 80 mio. år siden og som kun findes hos pattedyrerne. Dette system, der er det højst udviklede, regulerer kompleks social adfærd, tilknytningsadfærd og understøtter og rummer impulsen til afslappet tilstedeværelse, engagement, empati, omsorg og kærlighed.

Denne teori kaldes ”den polyvagale teori” eller det sociale engagements system, fordi teorien er opstået med udgangspunkt i opdagelsen af, at den 10. kranienerve, ud over de umyeliserede nervetråde der styrer immobilitet, nedlukning og dissociation i bl.a. fordøjelsesorganerne under vejrtrækningsmusklerne (den dorsale vagus gren), også har en “smart” og positiv gren af myeliserede nervetråde, der afslapper organerne over vejrtrækningsmusklerne og som – allervigtigst – beroliger hjertet (den ventrale vagus gren) og regulerer samt koordinerer relationer, tilknytning og følelsesmæssig intelligens. Den 10. kranienerve (der hedder vagus nerven) arbejder sammen med 4 andre af hjernens i alt 12 kranienerver (kranienerve 5, 7, 9 og 11), og tilsammen er disse 5 kranienerver bestemmende for vores evne til at være afslappet tilstede og til at nære kærlige, positive og empatiske følelser over for andre.

Vores nervesystem er afstemt til at vurdere eventuelle risici i vores omgivelser. Denne ubevidste evalueringsproces kalder Porges “neuroception”. Hvis du opfatter dine omgivelser som trygge, vil dit sociale engagements system hæmme de mere primitive limbiske strukturer og hjernestammestrukturer, som kontrollerer immobilisering og kamp eller flugt. Hvis dine omgivelser opfattes som farlige, vil de primitive systemer overtage. Er du opvokset i et utrygt miljø, er det sociale engagements system muligvis ikke være fuld udviklet, og du kan være i en mere eller mindre permanent tilstand af immobilisering eller mobilisering. 

Symptomer på et ikke reguleret nervesystemet

• søvnproblemer – evt. mareridt

• hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær

• mental tomhed eller tunghed

• synsforstyrrelser

• panikanfald, angst og fobier 

• følelsesmæssige uforklarlige svingninger af vrede og raseri

• undgå-adfærd (at undgå bestemte steder, aktiviteter, bevægelser, erindringer eller mennesker)

• at blive tiltrukket af farlige situationer 

• afhængighedsstyret adfærd (spiseforstyrrelse, misbrug af alkohol, rygning etc.) 

• kropslig selvdestruktion (alvorligt misbrug, cutting mv.)

• manglende evne til at elske og give følelsesmæssig næring til andre mennesker eller skabe tætte forhold til dem

  skammens ansigt (forkerthedsfølelse, tomhed, ensomhed, vrede, fortabthedsfølelse mm) 

• dårligt fungerende immunsystem med gentagne eller kroniske infektioner 

• astma, eksem og andre hudsygdomme, 

• fordøjelsesproblemer

• ubalance i hormonsystemet

• psykosomatiske sygdomme, specielt hovedpine, migræne, nakke- og rygproblemer

• depression, og en følelse af at undergangen er nær,

• følelser af afsondrethed, fremmedgørelse og isolation

Luk menu