Individuelt forløb – for dig, der er pårørende:

 

Jeg tilbyder en samtale eller et samtaleforløb til dig, som er pårørende til et menneske, der er ramt af en livstruende sygdom. Fokus er ofte rettet mod den, der er syg, men det at være pårørende eller i en tæt relation med et sygt menneske er yderst sårbart og kan være meget hårdt.Tanker og følelser fylder, men det kan være vanskeligt at tale om, fordi man ofte føler, at man ikke vil tage plads. 

En samtale vil give dig et rum, hvor alle dine tanker og følelser bliver rummet, uden at du skal tage hensyn til, hvorvidt dine følelser og behov er belastende, relevante eller ”for meget”. Du har her en mulighed for at blive hjulpet til at genvinde din ro, livskraft og overskud og få hjælp og støtte til at overskue situationen ud fra dit perspektiv.

Læs uddybende beskrivelse: (link til Q & A).

Pris: 950 kr. for 75 minutter.

Samtalen foregår i min klinik – eller jeg kan komme til dit hjem eller, hvor du er.

Familieforløb – for jer, der har døden tæt på:

Min erfaring viser mig, at det at tale om døden kan virke meget livgivende. Det kan måske lyde abstrakt, men det er virkeligheden. Vi må forholde os til døden, før vi kan leve, og livet opstår gennem denne kontakt. Det er også her, vi kan mærke, hvad der er vigtigt og uvigtigt i vores liv. Nogle eksempler på dødens indhold er blandt andet; få skrevet breve, planlagt sin rejse herfra, få tilgivet sig selv eller andre, få sat ord på, hvad vores nære betyder for os og ikke mindst få ord på, hvad vi betyder for dem.

Livet er ofte en selvfølgelighed. Vi bliver selv glade og fyldt med kærlighed, når vi fortæller andre om deres betydning, og de fortæller os, hvad vi betyder for dem. Det kan dog være svært at tage “hul” på disse samtaler. Det er her, jeg kan komme ind i jeres familie og give støtte til både disse samtaler og samtaler om praktiske ting. Det kan være, at vi starter med dig, som er ramt af den livstruende sygdom, og hvis det føles rigtigt for dig og din familie, vil jeg også kunne støtte hele familien. Vi tager altid udgangspunkt i dine og dine pårørendes behov.

Læs uddybende beskrivelse: (link til Q & A).

Pris: 1550 kr. for 120 minutter.

Samtalen kan foregå i min klinik eller i jeres hjem, på hospice eller der, hvor I har lyst til at samles

Luk menu