Supervision

Supervision til psykoterapeuter, kropsterapeuter, sundhedsfaglige grupper eller lignende målgrupper. Supervisionen tilbydes både som individuelle forløb og for grupper.
Supervision en naturlig og helt uundværlig del af mit eget virke som krops- og psykoterapeut.
Vi kan i arbejdet med mange forskellige slags mennesker ikke undgå at støde ind i problematikker, som vi har vanskeligt ved at overskue. Således er supervision for mig – og hos mig – et rum, hvor udfordringerne, tilstandene tages op, foldes ud og undersøges konstruktivt. Det er et rum, hvor du kan få ventileret dine følelser, tanker og blive endnu klogere på dig selv, din krop og dine relationer.
Personligt synes jeg, at vi som psykoterapeuter har en forpligtelse til hele tiden at holde os skarpe på om vi er et konstruktivt sted med vores klienter, og jeg betragter jævnlig støtte og supervision som en uundværlig del af arbejdet med mennesker.  Vi kan så let blive ramt i vores eget stof, at vi bliver blinde, og må inspireres af andre for at bringe os selv – og dermed også klienten videre i sin udvikling. Det betyder også, at grænserne mellem supervision og terapi let flyder sammen. Dette kan betyde, at supervisionen kan tage forskellige drejninger, da personligt stof kræver opmærksomhed.
Som man også kan læse ud af resten af min hjemmeside, er jeg meget optaget af, hvad der sker i nervesystemet, kroppen og vores evne til at indgå i sociale relationer ved traumer, chok, utryg tilknytning, sorg og skam.
Jeg ser mennesket som en helhed, og arbejder integrativt med kroppen, følelserne og tankerne og ikke mindst nervesystemet. Jeg er ud over at være uddannet krops- og psykoterapeut også uddannet ”Biologisk relationel traumeterapeut” og sygeplejerske, hvilket betyder, at det neuroaffektive perspektiv læs mere her og kontakten/relationen danner grundlag for mit faglige udgangspunkt. 
Supervisionen tager udgangspunkt i en case, vi i samarbejde folder ud. Det er vigtigt for mig, at dine personlige og faglige indsigter udvides, og du føler, at du bliver fagligt næret og klædt på til det videre arbejde med dine klienter. 

Individuel supervision
Skriv til mig, så finder vi en tid. mail

Gruppesupervision
(Min. 4, max 6 deltagere)
Jeg vil et par gange om året lægge datoer ud for gruppesupervision, hvor der kan deltage 4-6 personer pr. dag. Det er først til mølle. Du skriver, hvilke dage du ønsker at deltage, og tilmeldingen er bindende. 
Er I på forhånd en gruppe, som ønsker at tage et supervisionsforløb sammen, er I velkomne til at kontakte mig for at aftale nærmere med datoer. 

Pris og tidspunkt
Individuel supervision:
90 min, 1050 kr.
Tidspunkt efter aftale.
Gruppesupervision:
Kl. 9:30-16:00, 
1050 kr. pr.person. 
Tilmelding på mail, tilmeldingen er bindende.  

Kommende datoer:
18.12.2019
29.01.2020 
04.03.2020
22.04.2020
10.06.2020

Tilmeldingen er igang.

Glæder mig til at høre fra dig/jer!

Luk menu