12 spørgsmål & svar til dig, der vil vide mere:

  1. Hvorfor er ”Når døden er tæt på” et vigtigt tilbud?

Der er mange, der ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de bliver livstruende syge eller er pårørende til en, der er blevet det. Mit tilbud findes ikke andre steder. Jeg synes, det er så vigtigt at få hjælp. Man behøver ikke at klare det hele selv. Jeg oplever, at alle vores eksistentielle spørgsmål vækkes, når døden kommer tæt på. Jeg er med til at skabe åndehuller i familien – og i relationerne. Man kommer som syg eller pårørende i en frygt- og krisetilstand, og den kan i sig selv skabe åbne eller lukkede hjerter. Jeg oplever, at det øjeblik, hvor hjerterne mødes, og kærligheden får lov til at vise sig, er så healende. Man får en følelse af, at man ikke er alene og ensom, og at man kan føle kærligheden. Det er aldrig nogensinde for sent at få åbnet sit hjerte – både i forhold til sig selv og sine relationer.

 

  1. Hvad er det, som du netop kan i forhold til at hjælpe dem, der har døden tæt på?

Jeg er ikke bange for følelser eller det, der er svært i livet. Jeg mistede min far som 10 årig og min mor som 14 årig. Jeg kender til det at miste og have ubearbejdet sorg og smerte. Jeg kender også til de forbudte følelser som vrede, had og væmmelse – og lettelse. Da min mor døde, følte jeg faktisk en lettelse, fordi hun havde et vanskeligt liv. Så – med andre ord – jeg spænder vidt, og jeg har et talent for at skabe et rum, hvor alle følelser må være tilstede. Jeg kender til det at hade og de mørke følelser, men også til det smukkeste smukke, når kærligheden trænger igennem der, hvor den har været nægtet adgang. Jeg tør på den ene side de ”sorte” og dybeste følelser og på den anden side at få kontakt til universet, kærligheden og lyset.

 

  1. Hvad er din mission i forhold til ”Når døden er tæt på”?

Mit store ønske er at hjælpe mennesker med at forholde sig til døden og få hjertekontakt til sig selv og relationerne omkring. Det at føle sig forbundet er eksistentielt for os mennesker, og det synes jeg, er så vigtigt, når vi skal sige farvel. Jeg tror på, at vi har flere liv, og at det har en betydning for vores sjælelig udvikling, at vi får sat et ordentligt aftryk, før vi dør. Den bedste gave, vi kan give de efterladte, er, at de får et godt minde, de kan leve videre med. Det hjælper også os selv, at vi er i stand til at leve, før vi skal dø. Det betyder, at vi kan rumme alle sider af os selv, slippe fortidens lænker og gøre os fri indeni os selv. At have respekt for vores egne behov og følelser og turde leve det liv, der føles rigtigt i os selv.

 

  1. Hvorfor er døden så svær for os?

Døden er svær, fordi vi som oftest forbinder den med noget sort og smertefuldt, og fordi den er et tabu i vores kultur. Jeg oplever derimod, at døden kan være smuk og livgivende, hvis den får lov til at folde sig ud. Det betyder: Hvis kærligheden kan være en del af smerten. Et af de store temaer for mig i mit arbejde er at få skabt et møde med os selv og vores nærmeste, inden vi skal dø, så vi får åbnet vores hjerter og sagt ordentlig farvel. Det er netop det, der ikke skete i mit liv, da mine forældre døde. Det betød, at jeg lukkede mit følelsesregister ned og skabte mine egne overlevelsesstrategier. Men et lukket hjerte kan ikke åbne for kærlighed og nærhed, så det koster på den konto at leve sit liv på den måde. Det er så vigtigt at kunne leve, før vi skal dø. Det kræver mod og vilje at åbne sit hjerte igen. Er hjertet engang blevet såret og forladt, kan vi være meget bange for at åbne det. Døden tvinger os ofte til at tage stilling til mange af de oplevelse, vi har fortrængt og prøvet at lægge bag os.

 

  1. Hvad har det lært dig at arbejde med døden – så tæt på?

Døden har lært mig, hvad kærlighed er! Jeg har lært, hvordan det føles at mærke kærligheden til sig selv ved at udtrykke sine egne behov og følelser – og passe godt på sig selv. Jeg har også lært, hvor vigtig hjertekontakten er, og hvad det betyder for os mennesker, når den er der. Det er så smukt og rørende, når mennesker virkelig mødes og har kontakt. Det kan være den døende mor, der mødes med sin datter eller ægtemanden, der tager sin syge kone i hænderne og lover, at hendes sidste ønsker bliver opfyldt. At have døden tæt på har også lært mig, hvor stort et u-levet potentiale, mange mennesker har i sig. Mange mennesker holder sig selv tilbage. Når de så kommer tæt på døden, bruser der en stormflod af u-levet potentiale op – drømme, længsler og undertrykte følelser, der vil forløses.

 

  1. Hvad har overrasket dig mest ved dit arbejde?

Det har overrasket mig, hvor tydeligt vores tidlige psykiske sår dukker op, når vi skal dø. Hvis du f.eks. har følt skyld og dårlig samvittighed i dit liv, vil de følelser komme frem. Du vil have vanskeligt ved at give slip og finde fred med, at du skal dø, for du vil føle skyld over f.eks. ikke at kunne være tilstede for dine børn eller ægtefælle. Du vil måske hele tiden føle, at du skal holde dig oppe og vil have svært ved at give dig selv lov til f.eks. at tage pause, sove eller være i stilhed. Alle de skeletter, vi har i skabene, og alt det, vi har prøvet at ignorere, vil komme til syne, fordi forsvarsmekanismerne falder, når vi er svækkede og er ramt af livets voldsomme storme. Det fortæller mig, hvor vigtigt det er at arbejde med sig selv og vores relationer og ikke udsætte noget, mens vi er i live. Det er vigtigt, at vi tager vores egne følelser og behov alvorligt, så vi kan skabe et liv, der føles godt og rigtigt.

 

  1. Hvordan fik du ideen til ”Når døden er tæt på”?

Jeg fik ideen for ti år siden, da jeg var under uddannelse til psykoterapeut. Vi havde nogle moduler, der handlede om livsformål og mission. Det satte mit liv i perspektiv, og jeg fik et indblik i, hvad jeg er født til og skal med mit liv. Jeg kunne pludselig se, at jeg skulle hjælpe folk med det, som jeg selv har været igennem.Det gav mening for mig at bruge mine livsoplevelser med sorg, forladthed og død til noget, der kan gøre nytte for andre mennesker og hjælpe dem i deres proces.Jeg er jo også uddannet sygeplejerske, men det har aldrig rigtigt været mig at arbejde på traditionel vis. Jeg har altid været optaget af de dybe samtaler og er nysgerrig i forhold til sammenhænge mellem krop, følelser og tanker, og hvordan disse dimensioner påvirker vores liv.

 

  1. Hvordan foregår en session hos dig?

Jeg sammensætter et individuelt program, der varer halvanden time. Jeg arbejder på både det fysiske, det psykiske, det åndelige og det relationelle plan. Jeg bruger forskellige teknikker. redskaber og terapeutiske interventioner – alt efter, hvad der er brug for. Det kan være kropsforløsende arbejde, tegne- eller musikterapi, fodmassage eller vi kan tale om helt praktiske ting som begravelse, hjemmehjælp og kontakt til hospice. Vi kan også tale om, hvordan den sidste tid skal leves sammen, hvad man ønsker at få sagt, og hvordan man får sagt det, og hvilke relationer, der skal tilgives. Nogle gange laver jeg også  visualiseringer /meditationer, hvor vi rejser ind i døden og gør den fredfyldt og lysende. Som du kan se, arbejder jeg på mange planer ud fra det, der opstår i mit møde med enten den syge eller den pårørende – eller en familiegruppe, hvis jeg har samtaler med flere. Jeg skaber ikke et rum, hvor der skalfikses noget. Man kan ikke regne med, at man bliver helbredt eller får fikset. Mit store formål er at få skabt et rum til det, der er af store følelser og så forløse og transformere dem. Så man får skabt en fred og en kærlig kontakt med sig selv og sine relationer.

 

  1. … – eller hvis du er på sygebesøg?

Jeg tager altid mine ting med i min kurv – det kan være papir, farver, tuscher, ler, bolde, elastikker, cremer, olier og musik. Jeg er også uddannet traumeterapeut og bruger f.eks. bolde til at heale nerveenderne under fødderne. Det er meget individuelt, hvad der kan opstå i øjeblikket, og hvad der er brug for. Jeg er meget fleksibel og kommer både hjemme, på hospice eller sygehuset – og jeg kan arbejde både en søndag eller en aften.

 

  1. Hvad får man ud af det – hvis man er døende eller livstruende syg?

Man kan hos mig få sorg- og krisesamtaler, chokforløsende kropsbehandlinger og åndelig vejledning og støtte. Det, man får ud af det, er en tættere kontakt til sig selv og sine nærmeste. Man kan f.eks. få hjælp til at skrive afskedsbreve og holde ceremonier og rituelle handlinger, hvis det er det, man ønsker. Man kan også få hjælp til at sætte ord på sine egne behov, ønsker og følelser, så man lærer at værdsætte, hvem man er og har brug for. Det kan være et kæmpe problem, hvis man f.eks. ikke vil være til ulejlighed for sine pårørende, for så får man sandsynligvis ikke givet udtryk for, hvad man selv har brug for og længes efter. Måske har man en partner, der ikke vil tale om begravelse, men man har selv brug for det. Hos mig får den livstruende syge så støtte og hjælp til at kunne åbne for en sådan snak med sin partner.

 

  1. … eller hvis man er pårørende?

Man får en personlig støtte og bliver aflastet lidt. Man får talt om tingene. Man begynder at kunne sætte ord på sine egne behov og følelser, så man også kan tage sig af sig selv. Man har måske brug for at kunne tage på arbejde tre timer hver dag, men gør det ikke, fordi man ikke synes, man kan tillade sig at forlade den syge. Man får hjælp til at rumme de stærke følelser og hjælp til at reagere og sætte ord på de inderste følelser, som jeg ofte oplever, er svære at dele med nogen, fordi den syge er i centrum. Men processen kan være meget hård og smertefuld som pårørende. Mange reagerer først bagefter, og det er forståeligt, men for mig at se vil det skabe en bedre kontakt til sig selv og den døende, hvis man sætter ind før.

 

  1. Hvilken reaktion får du mest fra dine klienter – enten de, der er døende, eller de, der er pårørende?

De er glade, tilfredse, taknemmelige og lettede. ”Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle være kommet igennem det her uden dig”, er ofte den kommentar, jeg får. Eller: ”Det er som om, du er den, jeg har manglet hele mit liv.” Citat fra en døende ung kvinde på 38 år. En sideeffekt er faktisk også, at de pårørende bliver fyldt op med en selvkærlighed, fordi de undervejs i processen, er blevet gode til at passe på sig selv og udtrykke deres egne behov.

 

Luk menu