Holistisk åndedrætsterapi

Frihed og transformation er i dit åndedræt

Ilten er den mest fundamentale næring, vores krop hele tiden bruger, men ofte trækker vi os sammen og skaber tilstande i kroppen, hvor åndedrættet ikke når ud i alle de celler, der har brug for det.

Måske netop derfor er brug af åndedrættet også en af de mest direkte og kraftfulde metoder til transformation og forløsning af stagnerede tilstande i krop, psyke og livsenergi.

Holistisk åndedrætsterapi kan bringe dig i kontakt med dybe følelsesmæssige, kropslige og transpersonlige lag. Det kan dreje sig om uforløste barndomserindringer, chok, følelsesmæssige fortrængte lag, traumer, uforløst sorg, fødselstraumer, tidligere liv mv. Ved at komme i kontakt med disse mange forskellige bevidsthedstilstande – og derfra følge kroppens impulser, skabes der rum for heling i og fra nogle helt andre tilstande, end vi sædvanligvis har adgang til.

Hvorfor bruge åndedrætsterapi?

Vores krop og celler rummer erindringer og bevidsthedslag, som kan svære at komme i kontakt med. Enten fordi de er skabt, før vi får sprog og bevidst hukommelse eller fordi forsvar og overlevelsesstrategier står i vejen.

Ved at benytte en kombination af hurtigere vejrtrækning, følelsesstimulerende musik og energiforløsende kropsterapi ændres vores sædvanlige dagsbevidsthed. Derved skabes en bevidsthedsmæssig tilstand, der opløser de sædvanlige forsvar, og giver en direkte kropslig og følelsesmæssig oplevelse af følelser, tilstande, skjulte ressourcer, der ikke har været kontakt med længe. Det skaber mulighed for forløsning og frigørelse fra hæmmende mønstre.
Det er vigtigt at understrege, at selv om du i åndedrætssessionen kommer i andre bevidsthedsmæssige tilstande, er du hele tiden vågen i tid og rum. Og når det intense åndedræt stilnes, finder kroppens sin sædvanlige tilstand i løbet af ganske kort tid.

Hvordan opleves holistisk åndedrætsterapi?

Åndedrætsterapi kan opleves meget forskelligt fra person til person. Nogle får mange visuelle oplevelser, andre oplever at processen i højere grad sætter gang i kropslige reaktioner. Det kan være meget følelsesladet, men også roligt og fredfyldt. Det eneste du kan være sikker på, er, at overgiver du dig til din krops indre visdom, skal den nok vise vejen til hvilke processer, der er brug for. Det handler i høj grad om at være tro mod de impulser kroppen af sig selv kommer med under sessionen.

Det er min erfaring, at benytter man sig af åndedrætsterapi mere end en gang, vil man opleve, at processen har sit helt eget udtryk, hver gang.

Åndedrætsterapi i en gruppe

At være del af en gruppe kan på mange måder være med til at løfte din intention. Energien fra gruppen er med til at skabe ”rum” til din proces og løfte energien. Sessionerne foregår ved, at man er to og to sammen, og man behøver ikke kende hinanden på forhånd. Det er ikke altid en fordel at kende hinanden.

Jeg har mere end 8 års erfaring inden for åndedrætsterapi og faciliterer et trygt og støttende rum, hvori din proces kan udfolde sig.

Har du lyst til at vide mere og få programmet tilsendt, er du hjertelig velkommen til at skrive eller ringe til mig og få programmet tilsendt.

Når du tilmelder dig, tilbyder jeg en samtale på 45 minutter. I den samtale hjælper jeg dig med at sætte en tydelig intention for dagen, som vil sikre dig et stærkt udgangspunkt for sessionen. Derudover vil der ca. en uge efter workshoppen være en opfølgende samtale (45 min).

Der vil blive serveret te og frugt. (frokost medbringer du selv)

Ønsker du en individuel Holistisk åndedrætsterapi session er dette selvfølgelig også en mulighed. Læs mere om det Holistisk åndedrætsterapi 

Har du spørgsmål er du hjertelig velkommen til at ringe eller skrive til mig

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Datoer

 Fredag den 18. september 2020

Tidspunkt & sted

Kl. 10:00- ca.19:00
Gurreholmvej 4, Nyrup hegn,
3490 Kvistgård

Pris

1490 kr.
(inkl. 2 x 45 min samtale over telefonen eller i min klinik)
Der er kun 4 pladser. 

Tilmelding

Tilmelder du dig inden 1/9 
vil det koste dig 1290 kr.   

Tilmeldingen er bindende og betaling refunderes ikke uanset årsag.

Tilmeld dig!

Ring eller skriv endelig hvis du har spørgsmål

2624 1128

Monica@holistisk-psykoterapi.dk

Gurreholmvej 4 3490 Kvistgård